Ny regler for næsebåndets stramhed hos stævneheste

Ny regel for næsebåndets stramhed hos stævneheste

af  Rikke Højgaard
På baggrund af resultater fra vores omfattende udstyrsundersøgelse har Dansk Ride Forbunds bestyrelse besluttet, at indføre en grænse for næsebåndets stramhed gældende i alle discipliner. Undersøgelsen viser nemlig en tydelig sammenhæng mellem stramme næsebånd og forekomsten af mundlæsioner, og vi ønsker ikke, at brug af udstyr i sporten medfører læsioner i hestens mund. Se mere om, hvad undersøgelsen viser nederst i artiklen.

Grænse for næsebåndenes stramhed pr. 1. januar 2018
Derfor indfører vi pr. 1. januar 2018 en generel regel om, at der som minimum skal være plads til en certificeret måleenhed svarende til mindst 1,5 cm i diameter mellem hestens næsebånd og hestens næseryg. Reglen vil gælde i alle discipliner. I løbet resten af 2017 vil udvalgte TD’er teste målemetoder af og lave stikprøver på måling af næsebåndenes stramhed ved stævnerne. Det sker for, at vi kan teste og tilpasse målemetoden, samt at både officials og ryttere/heste gennem samarbejde og dialog kan vænne sig til proceduren. Der vil ikke blive sanktioneret i 2017.

Fra 1. januar 2018 vil vores officials kontrollere næsebåndets stramhed på stævnepladserne, hvis der er mistanke om, at det er for stramt. Formålet er, at vi gennem dialog, rådgivning og samarbejde kan sikre, at ridningen på stævnepladserne altid foregår med hestevelfærden i højsædet. Finder vores officials, at et næsebånd er for stramt, vil rytteren blive bedt om at løsne dette iht. reglementet, hvorefter ekvipagen kan deltage i konkurrencen. Nægter rytteren at løsne næsebåndet, eller konstateres gentagen overskridelse af reglerne, vil der blive sanktioneret iht. sanktionssystemet.

Undersøgelsen
I 2014 igangsatte vi en omfattende videnskabelig udstyrs-undersøgelse, som skal klarlægge stævnehestes udstyr og udstyrets påvirkning af hestene. Målsætningen med udstyrsundersøgelsen er, at bidrage med evidensbaseret viden, der kan danne grundlag for udviklingen af reglementerne og bidrage til forskning. Undersøgelsen er opsat og fondsfinansieret som et videnskabeligt projekt, der vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Publikationen vil indeholde nærmere detaljer og opgørelser over den fulde undersøgelse og forventes godkendt til offentligt brug i slutningen af 2017.

Målemetode
Traditionelt har næsebånd været målt med ”en” eller ”to” fingre, og der er også udviklet forskellige typer næsebåndsmålere. Vi vil i løbet af resten af 2017 teste målemetoder, så vi kan indføre en reproducerbar måleenhed efter den metriske skala. Derfor indføres måling efter en angiven diameter. Der vil altid blive målt i forhold til næseryggens knogle (fast underlag). Der skal være plads til en måleenhed svarende til mindst 1,5 cm i diameter mellem næsebåndet og hestens næseryg. Reglen gælder for alle typer næsebånd, både det øvre og nedre næsebånd.

Se nedenstående illustrationer med eksempler på målevinkler for forskellige typer næsebånd.

Hvad viser undersøgelsen?
Nedenstående er uddrag fra undersøgelsen, hvor over 3000 heste blev undersøgt i disciplinerne dressur, spring, military og distance. De detaljerede resultater offentliggøres først med den officielle videnskabelige publicering.

Bid, næsebånd og hestens mund
I undersøgelsen blev typen af bid og næsebånd registreret, næsebåndets stramhed blev målt, og hestens mundvige blev set efter for sår og blod (mundlæsioner). En andel af hestene blev registreret med mundlæsioner, heraf flest i dressur.

Stramheden af næsebåndet havde en meget tydelig sammenhæng til forekomsten af mundlæsioner. Jo strammere næsebåndet var, jo flere mundlæsioner blev der registreret. Ekvipager der startede på højere stævneniveau havde en højere forekomst af mundlæsioner end ekvipager på lavere niveau.

Vi ser derfor reguleringen af næsebåndets stramhed, som et vigtigt fokusområde i målsætningen om at nedbringe frekvensen af mundlæsioner hos stævneheste på alle niveauer.

Resultaterne fra undersøgelsen vil samtidig blive brugt til at uddanne trænere, ryttere og dommere til at vurdere en naturlig aktiv mund på stævneheste og heste i træning.

Sporer og schenkelleje
I undersøgelsen havde få heste sår eller slidt hårlag i schenkellejet forårsaget af sporer. Undersøgelsen indikerede at sporer er sværere at styre rideteknisk for ryttere, der rider på et lavt stævneniveau sammenlignet med ryttere, der rider på et højere stævneniveau.

For alle rytterne gjaldt det, uanset niveau, at en relativt længere spore udgjorde en væsentlig større risiko for at finde pels på sporen og slidt hårlag end en kortere spore.

Vi er tilfredse med, at forekomsten af skader efter sporer er forholdsvis lav, men vi vil bruge resultaterne og de sammenhænge, der er påvist, som et redskab ved fremtidig udstyrskontrol og til uddannelse af rytterne.

Pisk og hestens forpart og bagpart
Meget få heste havde skader efter pisk på forpart og bagpart (hævelse eller sår).

Vi er tilfredse med at forekomsten af skader efter brug af pisk er meget lav, men vi er samtidig opmærksomme på, at individuelle tilfælde af skader skal identificeres og adresseres på stævnepladsen.

Det er vores ambition gennem udstyrsprojektet at kunne bidrage med videnskabelig evidensbaseret viden om stævnehestes udstyr og udstyrets påvirkning af hestene. Undersøgelsen er derfor opsat og fondsfinansieret som et videnskabeligt projekt, der vil blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift. Den videnskabelige publikation vil indeholde nærmere detaljer og opgørelser.