Nyt fra DRF og nye regler om ridehjelm

Spændende nyheder og nyttig info til klubbens bestyrelse og medlemmer fra Dansk Ride Forbund
Enjoy!

Ridehjelm – også til hverdag  Så kom den nye EU standard for ridehjelme. Men hvad kommer det til at betyde for dig?
I 2012 besluttede forbundets klubber på repræsentantskabsmødet, at der skulle fokus på sikkerheden. Det blev vedtaget af repræsentantskabet, at alle medlemsklubber skal have et sæt sikkerhedsregler og disse skal implementeres i klubbens dagligdag. I de opsatte minimumskrav står der følgende om ridehjelm: “Bær godkendt ridehjelm under ridning – undtaget herfra er ryttere med bagrytter.” Af reglerne fremgår det, at klubben er ansvarlig for, at sikkerhedsreglerne håndhæves på klubbens faciliteter/tilhørssted.
Den nye standard er derfor ikke kun relevant i stævnesituationer, men også i den daglige ridning.  Alle skal derfor være opmærksom på, om ridehjelmen lever op til de gældende standarder. Ligeså skal elevskolerne tjekke om de låne ridehjelme som er tilgængelig i klubben lever op til standarden.
Følgende standarder for ridehjelme er tilladt, ved daglig ridning og til stævner i klubber under Dansk Ride Forbund:
T.o.m. 31. december 2017: CE-mærket hjelme produceret før 4. november 2014, som er blevet typetestet i henhold til standard EN 1384.
I de nordiske lande: CE-mærkede hjelme produceret efter 4. november 2014, som har undergået den foreløbige typekontrol, som er mærket VG1 01,040.
I alle EU lande: CE-mærkede hjelme, som er blevet typetestet i henhold til standard EN 1384:2017.
Hvad er konsekvensen?

Med vedtagelsen af kravet om sikkerhedsreglerne i 2012, blev det også besluttet, at det er klubbernes ansvar at håndhæve sikkerhedsreglerne på klubbens faciliteter/ tilhørssted. Kun undtagelsesvis kan klubben give medlemmerne dispensation fra reglerne. Medlemmer der ikke efterlever klubbens sikkerhedsregler kan efter en skriftlig advarsel indstilles til eksklusion af klubben. Hvis en klub ikke håndhæver sikkerhedsreglerne, kan denne indstilles til udelukkelse fra forbundet.
Kik her for at læse meget mere


Elevskole Cup – Ny klubturnering for dit ridehold
Elevskole Cup er en ny sjov turnering, for ryttere der rider i elevskolen. Elevskole Cuppen er en landsdækkende turnering, hvor rytterne rider et dressur program på andre klubbers heste.
Cuppen er let og lige til. Den giver med garanti dygtige elever og vil skabe langt større interesse for elevskolen i din rideklub. Cuppen giver samtidig fællesskab ryttere og klubber imellem.

Tilmeldingsfrist til Elevskole Cuppen er den 1. november 2017.
Læs meget mere her